NY INTERNETSIDE

Vi arbejder på at få flyttet alle de mange hunde og deres historier...

HUNDE TIL ADOPTION

Se de dejlige hunde her

SPØRGSMÅL?

Kontakt os direkte eller find os på Facebook.

Blog

Internatet – April 2017

Turen til internatet

Så har Lise og jeg atter været på landevejen.

Denne gang gik turen ned til internatet i Warszawa.
Vi havde en rigtig god følelse i maven da alle donationerne som vi havde med blev afleveret. Både alt til alle de sultne hunde, klinikken på internatet, samt til dyrehospitalet i Warszawa.
Alt dette gør virkelig en kæmpe forskel for de alt for mange gadehunde.

Men den gode fornemmelse i maven forsvandt hurtigt igen ved besøget på internatet. Mange-mange nye hunde var kommet til, og mange af dem som vi tidligere havde mødt var der også stadig. Jeg kan feks. nævne MauzerTessEwanBorysWastanSzara. Det er så svært at forstå at disse dejlige snuder ikke for længst har fået et godt hjem.
Jeg ved at alle på internatet gør en kæmpe forskel for alle hundene, men mit hjerte bløder hver gang jeg er der. Og som sædvanlig tager det sin tid for mig at bearbejde dette.

Der var kommet en Kaukasisk hyrdehund ind på internatet. Ewa havde fundet ham i en kælder, hvor han havde været spærret inde i adskillige år. Han havde ikke set dagens lys i alle disse år, og hans øjne var nærmest lukkede. Denne smukke hund er desværre ikke tilladt i Danmark, men Gadehunde.dk vil på grund af folks støtte til førstehjælp sørge for behandling til ham. Og Ewa har lovet at finde det perfekte hjem til ham. Så stor tak til Jer.

Desuden var der kommet en hund ind dagen før vi kom, som virkelig havde brug for hjælp. Hende vil jeg vise Jer på et senere opslag. Men også denne hund ”Angel” er alle Jer donorer med til at hjælpe til at få et godt liv.
Jeg håber bare så meget at det vil blive i Danmark.

Men når alt dette er sagt, så fik vi jo 8 pragtfulde hunde med hjem til Danmark til nogle pragtfulde nye hjem.
Billeder af hjemkomsten vil også snart komme på fb.

Tusind Tusind tak for den kæmpe støtte som I viser til gadehunde.dk

internat_201704_01

Picture 1 of 8