Hunde til adoption

Hunde til adoption

MiaMela

LOLA & RUDA

Hunhunde.

Se mere om dem hver især længere nede ad adoptionslisten.

 

 

Skriv til: pia@gadehunde.dk

Lola & Ruda

7. maj 2018

 

Lola og Ruda sender en stor hilsen til alle som følger gadehunde.dk. I kan se dem her længere nede i adoptionslisten. De fortæller at de har det godt, da de midlertidigt har fået lov til at bo sammen hos en plejefamilie. Men dette ophold hører snart op, så de søger med lys og lygte efter et blivende hjem.

De behøver ikke at bo sammen.

Ruda, den smilende og ”stumphalede” pige er stadig en rigtig familiehund. Hun er god både med børn og andre hunde.

Lola er stadig en lidt forsigtig pige, men med masser af kærlighed, omsorg og tålmodighed vil hun blomstre og blive den mest trofaste følgesvend.

Skriv til pia@gadehunde.dk om disse to smuksakker, så de kan komme med hjem sidst i juli måned.

MiaMela

MIA & MELA

Hunhunde. Født: 2017.

Mia: Højde: 35 cm. Vægt: 6 kg.

Mela: Højde: 40 cm. Vægt: 7-8 kg.

 

Skriv til: pia@gadehunde.dk

Mia & Mela

8. maj 2018

 

Mia (den lyse) og Mela har en dramatisk livshistorie bag sig.

De har alle dage levet på gaden. Mia og Mela er kun ca. 1,5 år gamle, men har allerede fået et kuld hvalpe hver.

Ewa fandt dem i et faldefærdigt hus, hvor de boede under gulvet med deres hvalpe. Deres mad bestod af affald fra skraldespande. I starten var de meget menneskesky, men nu har de fået mod på det gode liv. Ewa har fundet hjem til alle deres hvalpe, og hun har også fundet en midlertidig plejefamilie til Mia og Mela.

Vi har dog en stor udfordring!! Mia og Mela skal bo sammen. De kan simpelthen ikke undvære hinanden. De græder bare de ikke kan se hinanden. ALTING foretager de sig sammen. Spiser, sover, besørger, leger og går tur sammen. Mia er ca. 35 cm. i højden og vejer omkring 6 kg. og Mela er ca. 40 cm. i højden og vejer omkring 7-8 kg.

 

Vi håber så meget at der vil være en familie som kunne tænke sig at give disse to små piger et godt hundeliv.

Skriv til pia@gadehunde.dk så de kan komme med hjem i juli måned.

Lola

LOLA

Hunhund. Født: 2015.

Højde: 55 cm. Vægt: 18 kg.

 

Skriv til: pia@gadehunde.dk

Lola

27. januar 2018

 

Jeg vil gerne have lov til at præsentere mig selv. Mit navn er Lola.

Jeg er en ung pige på nok snart 3 år. Så langt tilbage som jeg kan huske har jeg nok altid været en lænkehund. Gudskelov fik Ewa nys om mig, og hun fik mig befriet for denne tunge lænke. Nu bor jeg på internatet, hvor jeg bliver passet godt på, men altså hvor jeg dog savner et hjem, hvor jeg vil blive elsket for den jeg nu engang er.

Jeg er som sagt en pige på ca. 3 år. Min højde er ca. 55 cm. og min vægt ligger på omkring 18 kg. Ewa siger at det bestemt ikke er for meget!! Hun siger også at jeg er en meget forsigtig pige som bestemt ikke vil gøre noget forkert. Jeg elsker at spille med bold og lege, og så er jeg meget glad for god mad som jeg får her på internatet.

Jeg har det rigtig fint med andre hunde. Om jeg kan lide katte ved jeg ikke. Jeg har aldrig mødt nogle.

 

Vær sød at skrive til pia@gadehunde.dk så jeg kan blive en af de heldige der kan komme med hjem d.25/3.

Alpha

Alpha

Hanhund. Født: 2012.

Højde: 60cm. Vægt: 25 kg.

 

Skriv til: pia@gadehunde.dk

Alpha

20. april 2018

 

Prøv lige at se denne smukke dreng. Alpha er hans navn.

Jeg mødte ham nede på internatet, og faldt simpelthen for hans meget bedrøvede øjne, men også for de smukkeste øjne man kan forestille sig.

Alpha er en bamsehund, nok med noget Collie-mix i sig. Han er en stor dreng på ca.60 cm. i højden, længden er 71 cm. vægten ligger på ca. 25 kg, og brystmålet er 81 cm. Hans alder er ca. 6 år.

Vi kender intet til hans fortid da han kom direkte fra gaden.

Han er en hund som vil kræve en del aktivitet. Han savner at få brændt en masse krudt af. De frivillige på internatet gør hvad de kan, men andre hunde har jo også brug for en gåtur. Vi kan se og mærke på Alpha at han har skullet kæmpe for føden, derfor anbefaler vi ham til et alenehjem, hvor han kan få den fulde opmærksomhed.

Der må da findes et kærligt hjem til ham her i Danmark.

 

Skriv til pia@gadehunde.dk så han kan komme med hjem i juli.

Dragon

DRAGON

Hanhund. Født: 2011.

Højde: Schæferstr.

 

Skriv til: pia@gadehunde.dk

Dragon

23. november 2017

 

Må vi have lov til at præsentere Dragon.

 

Han er en pragtfuld schaeferblanding som vi tror har levet i en familie før. Han blev for ca. 3 måneder siden fundet på gaden. Han har noget gigt i det venstre bagben som han får noget smertestillende for når temperaturen svinger som den gør nu. Derfor har han bandage på.

 

Dragon vil egne sig perfekt til et hjem med en tæve. Han var blevet den bedste ven med Kora, som netop er kommet til Danmark. Han har savnet hende meget, men bor nu sammen med en anden pige.

Dragon er en meget velafbalanceret hanhund og har schaeferstørrelse.

 

Han må da så absolut også kunne få et godt hjem i Danmark.

Ruda

RUDA

Hunhund. Født: 2016.

Højde: 30-35 cm. Vægt: 11 kg.

 

Skriv til: pia@gadehunde.dk

Rex

REX

Hanhund. Født: 2011.

Højde: Shæferstr.

 

Skriv til: pia@gadehunde.dk

Ruda

28. maj 2017

 

Må jeg præsentere smilende Ruda.

 

Hun er en sød og kærlig pige som Ewa hentede hende hos en familie som ikke gad at have hende mere. Hun boede udenfor og kom aldrig ind.

Ruda er en rigtig familiehund. Hun er god både med børn og andre hunde. Hun er også meget lærenem, og har allerede lært at gå i snor.

 

Det må kunne lade sig gøre at finde et godt hjem til denne smilende og glade pige.

Rex

27. januar 2018

 

Kan man virkelig modstå denne pragtfulde dreng.

 

Rex er en herre i sin bedste alder, ca.7-8 år (2018).

Vi kender ikke til hans fortid, men vi ved at trods alderen, elsker han stadig at lege og være aktiv i selskab med både mennesker og tæver.

Rex søger et hjem med en have, hvor han kan tage en god middagslur, men også et hjem hvor han kan komme ud og opleve naturen på nogle gode gåture.

Rex har schaefer-størrelse og kunne trænge til noget pelspleje. Men da han elsker at blive nusset er det vist ikke noget problem.

 

Skriv endelig til pia@gadehunde.dk så han også kan komme hjem og nyde et godt liv som han virkelig fortjener.

Balbina

Balbina

Hunhund. Født: 2014.

Højde: 65cm. Vægt: 27 kg.

 

Skriv til: pia@gadehunde.dk

Balbina

8. april 2018

 

Balbina er en smuk pige på ca. 4 år.

Hun blev fundet på gaden for et par måneder siden. Vi kender intet til hendes fortid, dog er vi sikre på at hun har haft et hjem før.

Hun er dygtig til at gå i snor, nyder at komme på lange gåture og at være aktiv. Hun elsker kontakten med alle mennesker og ville egne sig godt til et hjem med en hanhund.

Balbina er en pige med en højde på 65cm en længde på 71 og hendes vægt ligger på ca.27kg. Hendes brystmål er 80cm.

 

Skriv meget gerne til pia@gadehunde.dk om denne kønne pige.

Gadehunde.dk I pia@gadehunde.dk

Copyright © 2018  · All Rights Reserved